Helt nyt rækkehus på Østergårds Allé i Hørning, kun 15-20 minutters transport fra Aarhus centrum og med kort afstand til E45.
Rækkehuset, som indenfor nogle uger får færdiggjort fascaden, står nu indvendigt helt færdigt og klar til indflytning.
Huset indeholder entré med klinker på gulvet. Pænt gæstetoilet og et rummeligt bryggers med skabs- og bordplads samt vaskesøjle. Fra entréen adgang til husets hjerterum, det store centrale køkken-/alrum med god og naturlig pladsopdeling af sofaarrangement og spiseafdeling. Herfra udgang til den kommende terrasse og have, som vil blive anlagt det kommende forår. En flot trappe midt i alrummet fører til husets 1. sal, som indeholder hele 4 gode værelser og lækkert badeværelse med brus og ovenlysvindue.
Rækkehuset har flisebelagt indkørsel/terrasse samt et mindre græsareal i forhaven.
Der forventes et meget lavt varmeforbrug i huset, som er med gulvvarme overalt.
Rækkehuset ligger i et nybyggerkvarter med mange tilflyttere af yngre familier. Man er ved at etablere et stisystem for nem og sikker transport til daginstitutioner, skole, indkøb mv.
Rækkehuset er ledigt nu og kan lejes for en nærmere aftalt periode på nogle år, dog min. 1 år.
Copyright © - Phoenix Home 2022Design by Inmedia