Udsigt Udsigt 2 Entre Entre 2 Koekken 3 Koekken Koekken 2 Stue 2 Stue 6 Stue Stue 7 Stue 5 Stue 3 Stue 4 Vaerelse 5 Badevaerelse 2 Badevaerelse Sovevaerele Vaerelse 2 Vaerelse Vaerelse 6 Vaerelse 3 Badevaerelse 3 Have 2 Terrase

Stor og moderne udsigtsvilla i Tved, Kolding

Attraktivt beliggende i det naturskønne Tved ved Kolding finder man på en stille villavej med stisystemer i baghaven og smuk udsigt over Kolding fjord denne moderniserede og ny-renoverede villa på 196 kvadratmeter.

Den oprindelige villa er fra 1977 men indenfor de seneste par år er der sket en renovering og tilbygning til huset, så det i dag fremstår som en lys, moderne og særdeles velindrettet bolig for børnefamilien. 

Området ved Tved er særdeles populært. Her er kort afstand til strand og den øvrige natur omkring fjorden. Kolding lystbådehavn, Marina Syd, er en kort gå- eller cykeltur fra huset og indenfor 10 minutter på cykel kan man være i det helt centrale af Kolding.

Bag villaens fantastiske have går stisystemet som forbinder området med daginstitutioner, skoler mv. 300 meter fra huset findes vuggestue og børnehave. Dalby skole samt flere fritidsaktiviteter i forbindelse hermed er kun 1,1 km. fra huset via stisystemet. Derudover er der flere indkøbsmuligheder såsom detailhandler og en bager 1,5 km. herfra. 

Huset, der er opført i en funktis-stil med røde mursten og fladt tag, er højt beliggende på grunden og har dermed udsigt over områdets tage mod den smukke Kolding Fjord. Fra vejen er der parkeringsmulighed nedenfor grundens skråning i en ny carport og garage med god plads til både bil og værksted.

Generelt for villaen er, at der er lagt tydelig vægt på lysindfald, udsigt og funktionalitet. Villaen fremstår flot og indflytningsklar.

Fra carport og garage fører 2 flisebelagte stier op mod forhave og hus og forenes i en større flisebelagt terrasse. Forhaven består af bede og græsplane med lege-faciliteter, som kan overtages af lejer efter ønske.

Herfra indgang til villaen via et rummeligt bryggers med skabsvæg til bl.a. overtøj og vaskefaciliteter, skabs- og bordplads samt vask og integreret bænk. 

Entréen ligger i sammenhæng med en mindre fordelingsgang, der leder til 3 fine værelser, hvoraf de 2 er med indbyggede skabe og gulvtæpper og det 3. er med laminatgulv, samt et pænt badeværelse med brus. Badeværelset er med mørkegråt klinegulv, pæne hvide klinker på væggen i badet, en glasvæg til afskærmning og hvidt møbel med vask. 

I bryggers og entré er der flotte mørkegrå klinkegulve. Flere ovenlysvinduer sørger for at bringe et naturligt lys ind i boligen. 

Fra bryggerset er der derudover adgang til et stort og lækkert køkken/alrum. Selve køkkenet er placeret på venstre side med vindue mod vejen og Kolding Fjord mens spiseafdelingen findes på højre side med store glaspartier med terrassedør mod den fantastiske og private baghave og træterrasse, der findes lige udenfor døren. 

Selve køkkenet er med hvide elementer med en flot grå laminatbordplade. Samtlige hårde hvidevarer er enten integreret i køkkenet eller holdt i glas og stål, så det matcher køkkenets stilrene udseende. Her er opsat akustiklofter og integreret spots i lofterne. Gulvbelægningen er et pænt, varmt laminatgulv, der er gennemgående for den resterende bolig. 

En mindre trappe fører fra alrummet et niveau op til husets stuer, der udgøres af den delvist oprindelig stue samt en del af den nye tilbygning. Stuerne er sammenlagte, men et par trin og en hyggelig pejs mellem dem sørger alligevel for en adskillelse, hvis det ønskes, så stuerne både kan benyttes som sådan eller så der er mulighed for indretning af multirum eller lign. i den ene del. Stuerne emmer af lys og luft. Her er loft til kip med ovenlysvinduer og panoramavinduer med den smukkeste udsigt over fjorden og naturen. Fra stuen er der desuden udgang til den forreste terrasse og forhaven. 

En skydedør fører til endnu et stort rum med udgang til baghaven og adgang til endnu et værelse, som også er med direkte udgang til baghaven. Her er muligheden for endnu en stue, et multirum, legerum, en teenageafdeling eller lign.

Fra stuerne fører en dør til en eksklusiv forældreafdeling bestående af en mindre gang med indbyggede skabe, et walk-in, et stort og lækkert badeværelse med både bruserum og badekar samt til et fint soveværelse med som også er med panoramavinduer mod fjorden og naturen deromkring og udgang til husets forreste terrasse. Soveværelset er en del af tilbygningen og derfor placeret i niveau med forhaven. 

Badeværelset i forældreafdelingen er særdeles eksklusivt og opført med wellness for øje. Her er ikke sparet på hverken plads eller materialer. Klinkerne på gulv og delvist vægge er varme med bronzefarvede toner. Badekaret, som er smukt ovalt udformet, står frit og bruserummet, som er op-muret i rummet med selvsamme klinker som findes på gulvet, er af en størrelse, der ikke ses ofte med et brushoved med regnvandsfornemmelse. 

Villaens baghave ligger som det resterende kuperet. Niveauerne er godt udnyttet med små kroge og ellers inddelt med stier og bed-afgrænsninger i fliser og brosten. Her findes flere terrasser af god størrelse. Der er hæk på begge sider af haven, som afgrænser grunden pænt fra naboerne, mens der er direkte adgang i bunden af haven til områdets stisystem. 

Denne bolig har det hele for den moderne børnefamilie og bør opleves. 

Huset udlejes pr. 1. juni 2023 indtil 31. maj 2026. 

Forbrug betales ud over huslejen af lejer. 

Vil du have en fremvisning af boligen?

Kontakt os ved at skrive eller ringe!

Copyright © - Phoenix Home 2022Design by Inmedia