Ejendomsadministrator/Facility Manager

Vi har travlt og nu udvides vores opgaver yderligere med administration og facility management for Erhvervscentrum Aarhus, som er det erhvervsfællesskab vi selv er en del af på 3. sal på DOKK1 i Aarhus, og derfor søger vi nu en selvstændig og serviceminded ejendomsadministrator/facility manager.

Dine opgaver vil spænde bredt og indebære alt fra daglig administration og bogføring til kaffebrygning. Du vil komme til at stå for den daglige administration af vores portefølje og vil samtidig skulle varetage en række serviceopgaver for erhvervsfællesskabets 12 virksomheder. Derudover vil du få ansvar for besvarelse af opkald fra både nuværende – og fremtidige kunder og du vil derfor være den første man møder i kontakten med Phoenix Home og Erhvervscentrum Aarhus. Din dagligdag vil komme til at bestå af mange forskelligartede opgaver, som sætter krav til din fleksibilitet og evne til at strukturere din egen tid.

Om stillingen

Du vil få ansvar for at understøtte rammerne om kontorets drift, ligesom du vil få det overordnede ansvar for vores administrationsafdeling. Dine konkrete opgaver vil være:

  • Besvarelse af telefonopkald og e-mails
  • Kontordrift
  • IT
  • Kontakt til lejere og udlejere, herunder Aarhus Kommune
  • Bogføring
  • Huslejeopkrævninger og afregninger
  • Rykkerprocedurer
  • Forbrugsregnskaber
  • Kontrakter og opfølgning på disse
  • Modtagelse og forhandling med potentielle lejere i erhvervsfællesskabet
  • Postomdeling
  • Køkkenfaciliteter
  • Mødefaciliteter
  • Indkøb
  • Situationsbestemte ad hoc-opgaver

Kvalifikationer og kompetencer

Du har erfaring med bogholderi og administration og har kendskab til lejeret. Du har flair for IT og har som minimum erfaringer med Office-pakken. Du er serviceminded og derudover en god kommunikator med både humor og gennemslagskraft. Du har sans for detaljen og er god til at multitaske. Du føler engagement i at skabe systematik og optimering og du har lysten til at løse

Det er vigtigt, at du trives i en hverdag præget af at have mange bolde i luften og har evne til at fokusere, selv når der er travlt. Du finder glæde i at arbejde med mennesker og imødekommer udfordringer med et smil. Sprogligt begår du dig på både dansk og engelsk i skrift og tale.

Lidt om Erhvervscentrum Aarhus

ErhvervsCentrum Aarhus er et erhvervsfællesskab for private virksomheder og en række erhvervsorganisationer, som arbejder med erhvervsfremme på forskellige områder. Erhvervsfællesskabet bor i DOKK1 centralt i Aarhus C, hvor vi opretholder et spændende erhvervsmiljø i moderne lokaler. Beboerne i ErhvervsCentrum Aarhus deler målet om at udvikle deres respektive virksomheder og organisationer, hvilket skaber et miljø fyldt med visioner, idéer og vilje til udvikling. Ved at dele kontor og kantine med andre organisationer åbnes der op for nye samarbejder og snitflader, hvilket giver en mere slagkraftig erhvervsudvikling for både den enkelte organisation og Aarhus.

Vi tilbyder

Vi tilbyder en arbejdsplads med en ambitiøs, men samtidig afslappet atmosfære. Jobbet er selvstændigt, og du planlægger selv din dag. Du kommer til at referere til – og have tæt samarbejde med virksomhedens direktør. Som medarbejder vil du blive inddraget i fællesskabet både professionelt og socialt. 

Yderligere information

Du kan læse mere på: http://www.phoenixhome.dk  

https://dokk1.dk/hvem-bor-her/erhvervslejemal-i-dokk1/erhvervscentrum-aarhus

For yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte direktør, Carina Ringgaard, på tlf. 22 89 82 38 eller crc@phoenixhome.dk

Ansøgning

Ansøgninger modtages på e-mail: crc@phoenixhome.dk. Der afholdes løbende samtaler. 

Copyright © - Phoenix Home 2015Design by Inmedia