Image1 Koekken1 2 Koekken2 2 Stue1 2 Bad2 2 Bad1 2 Sovevaerelse2 2 Sovevaerelse1 2

Reserveret - Rummelig 2- værelses taglejlighed, Vejle

Centralt beliggende, lys og rummelig lejlighed med parkeringsplads og muligt hobbyrum.

Lejligheden rummer en entre, et badeværelse, et stort køkken med mulig spiseplads, en stue samt et soveværelse. Lejligheden er ikke delevenlig.  Lejligheden er i alt 55 kvm og kvadratmeterne er veludnyttet.

I entreen findes et større garderobeskab. Herfra har man adgang til lejlighedens badeværelse samt køkkenet. Køkkenet er lyst og meget stort, hvorfor det vil være oplagt at have spiseplads her. Der er desuden masser af skabsplads i køkkenet. Fra køkkenet har man adgang til en stue, hvorfra der er yderligere adgang til et soveværelse.

Af hvidevarer findes et køle/fryseskab, en helt ny opvaskemaskine, et nyere komfur og emhætte.

Der er desuden mulighed for at leje et ekstra hobbyrum på 8 m^2, som vil kunne bruges som hobbyrum/værksted/opbevaring. Rummet er beliggende i kælderen med egen indgang og rummet er delvis isoleret.

Foruden lejligheden følger råderet over et stort privat depotrum (9m^3).

Ejendommen er beliggende på Vesterbrogade, i kort afstand til Campus Vejle og midtbyen. Der er busstoppested lige foran ejendommen, hvilket gør det nemt, at benytte offentlig transport.

Alle lejligheder har dørtelefon. I baggården findes et fælles cykelskur og et flisebelagt fællesareal, hvorfra man kan nyde solen. Der forefindes parkeringspladser i ejendommens baggård, som er forbeholdt ejendommens beboere. Man må højest have én bil parkeret på p-pladsen. Ønskes flere p-pladser kan disse tilkøbes efter nærmere aftale.

Der er desuden offentlige p-båse foran ejendommen.

Der er fællesvaskeri i ejendommens kælder med vaskemaskiner og tørretumbler.

Husdyr er ikke tilladt.

Der er aktuelt gulvtæppe i lejlighedens stue og soveværelse. Hvis den nye lejer i stedet ønsker laminatgulv i disse to rum, er dette ligeledes muligt.

Lejemålet overtages nymalet.

Vil du have en fremvisning af boligen?

Copyright © - Phoenix Home 2015Design by Inmedia