DSC07242 DSC07238 DSC07237 DSC07230 DSC07232 DSC07233 DSC07234 DSC07236 DSC07226 DSC07227 DSC07225 DSC07223 DSC07224 DSC07216 DSC07221 DSC07217 DSC07208 DSC07203 DSC07219 DSC07211 DSC07212 DSC07214 DSC07228 DSC07239 DSC07241 DSC07243 Skaermbillede 2019 09 12 Kl 221456

Nybygget penthouse med 70 kvm. privat tagterrasse

Lækker nybygget 3 værelses penthouse-lejlighed med en enestående udsigt over Aarhus.

Lejligheden er beliggende i det nye byggeri Valdemarshave med en rolig, men utrolig central placering, på Valdemarsgade, få hundrede meter fra banegården, strøget og med kort afstand til Frederiksbjergs hyggelige gader, caféer og restauranter. Derudover er ARoS, musikhuset og rådhuset stort set nabo til ejendommen. 

Selve lejligheden er beliggende på øverste etage i den nederste ejendom i projektet. Her har man fri udsigt over Aarhus´ tage uden at have en nabo lige ved siden af. 

Der er indgang via en mindre entré i sammenhæng med køkken/alrum og stue i ét. Man mødes allerede i entréen af den enestående udsigt og lysindfaldet fra de store panoramavinduer, der pryder hele den ene facade ud for tagterrassen. Panoramavinduerne er gennemgående i køkken/alrum og stue og de suppleres flot af et stort vindue mod den sydlige del af byen, der har dybe lysninger af massivt træ, som kan benyttes til siddeplads, men som ligeledes indrammer udsigten som et levende billede på væggen. Et lignende vindue finder man i det ene af lejlighedens værelser, som har udgang til den store tagterrasse. 

Selve køkkenet er i pæne hvide elementer med hvid bordplade. Det indeholder alt i hårde hvidevarer og har integreret en arbejds-ø, hvorfra udsigten kan nydes selv når man står med madlavningen i køkkenet. 

Stuen har en fin størrelse til at indeholde både spiseafdeling og sofa-arrangement. 

Der er udgang til den store 70 kvm. tagterrasse fra køkkenet, ligesom stuen har udgang til endnu en dejlig altan mod syd, hvortil der også er adgang fra lejlighedens master bedroom, der ligger som det inderste værelse i lejligheden, har en fin størrelse og indeholder et smalt, men funktionelt, walk-in skab. 

Derudover indeholder lejligheden et pænt badeværelse med stor bruseniche med skydedøre i glad, vaskearrangement i hvide elementer og vaskesøjle med vaskemaskine og tørretumbler.

Til lejligheden hører en privat parkeringsplads i aflukket kælder. 

Der betales kr. 1.000 pr. mdr. i a conto vand, varme og el. 

Vil du have en fremvisning af boligen?

Copyright © - Phoenix Home 2015Design by Inmedia