DSC06313 DSC06315 DSC06316 DSC06311 DSC06310 DSC06280 DSC06281 DSC06283 DSC06284 DSC06286 DSC06287 DSC06289 DSC06291 DSC06292 DSC06294 DSC06295 DSC06305 DSC06306 DSC06308 DSC06309 DSC06312 DSC06317 DSC06314

Skøn villa i skoven, centralt i Højbjerg

Her udlejes en fin villa med helt unik placering, som til fulde lever op til vejnavet: Skovbjergvej. Villaen er højt beliggende med store høje træer omkring og det fornemmes, at man er beliggende midt i egen skov. Der er dog få meter til Rosenvangs allé og Højbjerg Torv. I meget kort afstand fra huset ligger en god skole, hvortil der er stisystemer, og man har indenfor kort afstand adgang til indkøb, fritidsaktiviteter, busser, Aarhus bugten, Marselisborg skoven mv. Aarhus C nås indenfor 5-10 minutter. 

Villaen har opgang for gående på en hyggelig snoet trappe gennem træer og skovbund fra selve vejen. Der er mulighed for opkørsel til villaen fra anden side, hvor huset har en længere indkørsel og overdækket carport udner huset. 

Grunden er fantastisk hyggelig med mange solkroge rundt om huset. Her er indrettet flere terrasseområder, det ene med bålplads, ligesom der er græsplæne på den ene side af huset og nedgravet trampolin til børnene på den anden. Resten af grunden er henlagt til naturgrund med mange træer, buske og planter der skaber en fantastisk stemning. 

Der er indgang til huset fra en mindre overdækket veranda som fører til hoveddøren og entréen som også udgør en mindre fordelingsgang. Herfra er der adgang til 2 gode værelser med franske døre, nyere badeværelse med brus og køkke/alrummet. 

Selve køkkenet er indrettet i den ene side af rummet med højskabe og koge-/vaskeø i midten. Her er alt i hårde hvidevarer, gaskomfur, emfang og flot massiv stenbordplade. I forlængelse heraf har man spisestue med udgang til mindre træterrasse med nedgang til haven. 

I åben forbindelse med køkken/alrummet findes selve stuen med indbygget pejs og udgang til den anden del af haven via mindre træterrasse. Herfra adgang til forældreafdelingen bestående af et godt soveværelse samt nyere badeværelse med både brus og kar. 

Samtlige rum på stueetagen er lyse og venlige. Der er isat store vinduespartier for at lukke mest muligt lys ind i boligen fra alle sider. Alle døre er med glas i for at lade lyset passere bedst muligt gennem rummene. Der er flotte plankegulve, som vil blive slebet inden indflytning og hvide vægge. 

Fra spisestuen fører en muret trappe til kælderen, som ligeledes indeholder 133 gode brugbare kvadratmeter. Her findes 2 disponible rum, badeværelse med brus, vaskerum med både vaskemaskine og tørretumbler, viktorialierum samt 2 meget store sammenhængende rum, som i dag bl.a. benyttes til indgang fra carporten med god plads til overtøj samt stort kontor. 

Villaen udlejes indtil d. 1. september 2021.

 

Vil du have en fremvisning af boligen?

Kontakt os ved at skrive eller ringe!

Copyright © - Phoenix Home 2015Design by Inmedia