DSC06776 DSC06774 DSC06778 DSC06780 DSC06782 DSC06783 DSC06784 DSC06786 DSC06787 DSC06790 DSC06791 DSC06793 DSC06794 DSC06801 DSC06796 DSC06797 DSC06798 DSC06800 DSC06803 DSC06808 DSC06809 DSC06810 DSC06811 DSC06812 DSC06814

Reserveret - Flot 4 værelses på Frederiksbjerg med imponerende udsigt

Her udbydes en flot og særdeles velholdt 4 værelses lejlighed med central placering i det attraktive miljø på Frederiksbjerg og med Aarhus´ måske bedste og videste udsigt. 

Lejlighedens 128 kvm. er fordelt på 2 etager på hhv. 10. og 11. sal i en ejendom med elevator. Herfra er der unik, fri udsigt over det meste af Aarhus fra alle verdenshjørner og man kan dermed nyde både by, hav og skov, i godt vejr kan man endda skimte både Tunø og Samsø fra terrassen mod øst. 

Den attraktive beliggenhed på Marselis Boulevard betyder gåafstand til det meste - indkøbsmuligheder, caféer og områdets mange specialbutikker, flere grønne områder, skov, strand, byens marked på Ingerslev Boulevard, fritidsaktiviteter, daginstitutioner mv. Bl.a finder man knap 600 meter herfra Aarhus internationale skole, AAGE. 

Lejligheden er beliggende i en velfungerende ejerforening med gode fællesarealer. Her er pænt og velholdt. 

Der er indgang via svalegang på 10. etage til entré i åben forbindelse med et centralt fordelingsområde, som har en størrelse, hvormed det sagtens vil kunne benyttes til multirum, kontor eller lign. Her findes åben trappe til 11. etage. I forbindelse med entréen findes et godt, mindre værelse med den smukkeste udsigt over det sydlige og østlige Aarhus. Desuden et pænt, meget velholdt badeværelse med brus og Miele vaskefaciliteter samt yderligere 2 gode værelser mod vest med samme imponerende udsigt over Aarhus vestlige del. Det ene værelse er med godt indbygget skab og terrassedør. 

En flot åben trappe fører til lejlighedens øverste etage, som udgør ét stort og åbent fællesareal med stue og køkken/alrum i ét. Her strømmer både lys og udsigt gennem rummet gennem de store åbne vinduespartier fra begge sider, hvor der ligeledes er etableret altaner således både morgenkaffen og aftensmaden kan nydes i sol på altanen. 

Selve køkkenet er i massivt, lys egetræ med alt hårde hvidevarer. Der er i etableringen og indretningen lagt vægt på kvalitet og funktionalitet og der er således god udnyttelse af skabs- og bordplads i køkkenet. 

Indretningen er ideel til spiseafdeling i forbindelse med køkkenet og udgang til den østlige terrasse samt en stor åben stue i den anden side af rummet med udgant til lejlighedens største terrasse, ven vestvendte med eftermiddags- og aftensol. Her er der etableret markise og udendørs belysning til aftenhyggen på terrassen. 

Lejligheden har adgang til et fint kælderrum til opbevaring, fælles værksted, fælles vaskeri, fælles grønne arealer og udendørs tørreplads til vasketøjet, fælles cykelparkering og elevatorer. 

Desuden hører der hele 2 parkeringspladser med til lejligheden. 

Lejligheden udlejes snarest for en nærmere aftalt periode, dog min. et par år. 

Vil du have en fremvisning af boligen?

Copyright © - Phoenix Home 2015Design by Inmedia