DSC06490 DSC06491 DSC06493 DSC06494 DSC06488 DSC06474 DSC06472 DSC06489 DSC06476 DSC06478 DSC06480 DSC06470 DSC06464 DSC06466 DSC06467 DSC06482 DSC06483 DSC06486 DSC06498 DSC06497 DSC06500

Flot moderne familie-villa i Billund

I et nyere område af Billund, på aflukket vænge med grønne områder og flere legeområder lige udenfor døren, finder man denne moderne familievenlige bolig til leje.

Villaen har en dejlig aflukket have med stort græsareal og flisebelagt terrasseområde. Til børnefamilien er der desuden en nedgravet trampolin og klatre/gyngestativ. 

Der er indgang via entré med god plads til overtøj. Herfra adgang til bryggers med god skabsplads og vaskefaciliteter samt til husets hjerterum, et stort køkken/alrum og stue i sammenhæng. Udformningen af rummet, hvor stuen er vinkelret på køkkenet, samt valget af mørke klinker på køkkengulvet og et varmere trægulv i stuen, gør trods sammenhængen rummene naturigt opdelt. 

Selve køkkenet er med pæne hvide elementer og indeholder alt i hårde hvidevarer. En vaske-ø midt i rummet yder, udover ekstra bord- og skabsplads, en naturlig indretning med spiseafdeling i den del af rummet, som har direkte adgang til stuen. Store vinduespartier og udgang til terrassen fra stuen giver et godt og naturligt lysindfald i boligen. 

Villaens 4 værelser er fordelt med 2 rum på hver sin side af køkken/alrummet. Den ene værelsesafdeling består af en mindre fordelingsgang med indbyggede skabe. Her er der adgang til husets store badeværelse med både brus og spa, mindre værelse som pt. benyttes til kontor samt til husets forældreafdeling bestående af et stort soveværelse, med udgang til terrasse og have, og sammenhængende walk-in closet med skabsplads fra gulv til loft. 

I den anden del af huset findes 2 gode børneværelser og et mindre badeværelse med brus. 

Derudover består villaen af en muret carport med plads til 2 biler samt et isoleret skur med ekstra fryseplads. 

Huset har både genvex, centralstøvsuger og gulvvarme overalt. 

Villarn udlejes fra 1. januar 2019 for 1 1/2 år. 

Vil du have en fremvisning af boligen?

Copyright © - Phoenix Home 2015Design by Inmedia