Ejendommen 1 2 Luftfoto 3 2 Luftfoto 1 2 Luftfoto 2 2  8504855 2  8504847 2  8504856 2  8504859 2  8504862 2  8504865 2  8504871 2  8504874 2  8504877 2  8504880 2  8504883 2  8502721  8502722 Ejendommen 2 2 Ejendommen 3 2 Luftfoto 4 2 Luftfoto 5 2 Udsigt 1 2

Nyopført liebhaveri midt i naturen i Skørping

Denne unikke og arkitekttegnede liebhaverbolig er beliggende midt i det skønneste naturområde i Skørping. Her bor man i byen, midt i naturen. Fra huset er der både udsigt - og adgang til en hyggelig sø, stisystemer, legeområder og skov alt imens man bor i Skørping med de muligheder, der findes her. 

Skørping er en by med knap 2900 indbyggere i naturen ved Rold skov – 20 min. kørsel fra Aalborg og med kort afstand til Støvring, hvor der er gode handelsmuligheder. Skørping har både indkøbsmuligheder, skole, børnepasning, fritidsaktiviteter mv., ligesom toget ned gennem Jylland er gennemgående her og der derfor er rigtig gode togforbindelser til både Aalborg (ca. 20 min.), Aarhus (ca. 1 time) og videre til Odense og København. Desuden er E45 ikke mere end 10 minutter herfra. 

Selve villaen er nyopført og du bliver den første beboer i huset. Det er opført i kvalitetsmaterialer og fremstår moderne, gennemtænkt, stilren og funktionel, med minimal spildplads.

Der er indgang til villaen i en flot hall med svævende trappe med glasafskærmning til 1. sal og med adgang til boligens øvrige rum. Stueetagen består på den ene side af hall´en af en masterafdeling med en mindre fordelingsgang, som kan fungere som walk-in, forældresoveværelse med skabsvæg og badeværelse med badekar. På den anden side af hall´en findes 2 gode værelser, et badeværelse med brus og bryggers med vaskeplads og vaskemaskine samt tørretumbler. Samtlige værelser er af en god størrelse med terrassedøre ud til fliseområdet foran huset og med udsigt til skov.

1. salen er villaens hjerterum! Den åbne trappe leder til stort og lyst køkken/alrum i forbindelse med stuen. Her er skønt lysindfald og store panoramavinduer mod skoven. Vinduerne lukker naturen helt ind i boligen og deres placering er tilrettelagt med dette formål under hensynstagen til privatlivet i boligen. Her er den skønneste atmosfære. Fra køkken/alrum er der udgang til en enorm tagterrasse med solforhold dagen igennem, glasafskærmning mod skoven og levende hegn mod villaens bagside. Stuen er udstyret med et smukt arkustikloft af trælameller midt i rummet. 

Selve køkkenet er i et let og moderne design fra HTH. Her er masser af bord- og opbevaringsplads og alt nødvendigt i hårde hvidevarer. 

En skydedør fra stuen leder til endnu et værelse. Et fantastisk værelse af en god størrelse med store panoramavinduer mod skoven.

Bag trappen, stadig i åben forbindelse med det resterende rum, findes en hyggelig krog som enten kan benyttes til kontorplads, bibliotek eller blot et sted for afslapning med en god bog eller lign. 

På 1. salen findes derudover et pænt gæstetoilet. 

Til boligen hører nem og naturskøn have, som netop er påtænkt som naturgrund. En stor carport med mulighed for tilkobling af el-bil og et redskabsrum.

 Villaen, som er nyopført, lever op til alle krav og er særdeles billig i opvarmning. 

Forbrug af el, vand og varme betales af lejer direkte til forsyningsselskaberne. 

Her er tale om en helt unik perle i både udformning, kvalitet og placering. 

 

Villaen udlejes snarest for en nærmere aftalt periode, dog min. 1 år. 

Vil du have en fremvisning af boligen?

Kontakt os ved at skrive eller ringe!

Copyright © - Phoenix Home 2015Design by Inmedia