DSC07025 DSC07026 DSC07027 DSC07029 DSC07033 DSC07032 DSC07031 DSC06991 DSC06990 DSC06983 DSC06975 DSC06977 DSC06974 DSC06971 DSC06973 DSC06966 DSC06969 DSC06970 DSC06967 DSC06979 DSC06980 DSC06981 DSC06982 DSC06986 DSC06988 DSC06993 DSC06997 DSC06994 DSC07004 DSC07006 DSC07007 DSC07008 DSC07010 DSC07011 DSC07012 DSC06998 DSC07002 DSC06999 DSC07000 DSC07015 DSC07020 DSC07022 DSC07024 DSC07013

Velindrettet og istandsat villa i Mølholm/Vejle syd

Stor, velindrettet og istandsat villa i 2 plan med god brugbar kælder udlejes i Mølholm, Vejle. 

Mølhom er en populær bydel i det sydlige Vejle. Her finder man natur med skov og fjord indenfor kort afstand, Vejle centrums shoppingmuligheder findes indenfor et par kilometer, E45 under 1 km. fra villaen ligesom der er gåafstand til både skole, daginstitutioner, indkøbsmuligheder, idrætshal og busforbindelser. 

Selve villaen, som oprindeligt er fra 1940, er beliggende på Fjeldvigs Allé, en lukket vej hvor trafikken er minimal. 

Villaen består af hele 256 kvm. i 2 plan med yderligere 145 kvm. brugbar kælder. Hele ejendommen er pænt og moderne istandsat med stor respekt for den oprindelige stil, således at charmerende detaljer fra oprindelsen er bevaret. 

Der er indgang via en flot entré/hall med snoet trappeløb til 1. sal og åben forbindelse mellem de to niveauer som sammen med nyere veluxvinduer yder lys og luft til rummet. En fransk dør leder fra entréen til en hyggelig fordelingsgang med oprindelige indbyggede, hvidmalede skabe, hvorfra der er adgang til samtlige rum i stueetagen. 

Stueetagen består af et større soveværelse med indbyggede skabe og med terrassedør med udgang til mindre men hyggelig terrasse og direkte adgang til haven. 2 gode værelser af forskellig størrelse, hvoraf det største har indbygget skab og det mindre, som i dag benyttes til kontor, er med reolsystem. Derudover finde det ene af husets i alt 2 badeværelser på denne etage. Badeværelset har lyse klinker på vægge, grålige klinker på gulv og en muret bruseniche opført i glassten. Badeværelsets inventar er med træskuffer og massiv stenbordplade. Endnu en fransk dør fører fra fordelingsgangen til det pæne, moderne køkken som ligger i forlængelse af en stor og flot spisestue med oprindeligt sildeparket på gulvet og dobbeltdøre mod stuen. Selve køkkenet er med massive træelementer og hvide grebsfri låger. Der er lyst klinkegulv i denne del af rummet, som sammen med en veludnyttet kogeø med god bordplads og skuffearrangementer på hver side, sørger for at opdele det åbne køkken fra spiseafdelingen. Køkkenet har god skabsplads og alt i hårde hivdevarer, herunder et stort amerikaner køle-/fryseskab. 

Stuen, som har adgang fra både køkken og fordelingsgang, er af en god størrelse med god plads til både TV-afdeling og hyggekroge. Der er fra stuen udgang til haven og den flisebelagte terrasse foran huset.

På 1. salen finder man et stort badeværelse opført i samme materialer og elementer som badeværelset på stueetagen. Her findes ligeledes en stor muret bruseniche. Derudover er her yderligere 2 gode værelser, begge med indbyggede skabe og egen altan samt et stort multirum/stue med godt lysindfald fra karnapper og med et mindre bord med vask i den ene side. 

Fra fordlingsgangen i stueetagen er der nedgang til kælderen, ligesom der er direkte adgang til kælderen udefra og via en stor og rummelig garage under huset. I kælderen finder man et stort multirum/gildesal, et gæstetoilet, viktorialierum, vinrum og stor vaskekælder med vaskesøjle og med snore til ophæng af vasketøjet. Kælderen indeholder god plads til opbevaring. 

Villaen udlejes fra 1. august 2019 for en periode på 3 år, dog min. 1 år. 

Forbrug betales ud over huslejen direkte til forsyningsselskaberne.

Vil du have en fremvisning af boligen?

Copyright © - Phoenix Home 2015Design by Inmedia