Ny mulighed hos Phoenix Home - virtuelle fremvisninger

Udgivet d. 07/10 - 20

Det står udenfor enhver tvivl, at den verdensomspændende corona-pandemi har vendt op og ned på de måder, vi plejer at gøre tingene på. 

Det har vi naturligvis også oplevet hos Phoenix Home.

De udfordringer, som vi har mødt i corona-tiden, forsøger vi efter bedste evne at omdanne til både nytænkning og bedre service. 

Et af vores nye tiltag, som bunder i de nye toner og tendenser, der er på bolig- og udlejningsmarkedet, er virtuelle fremvisninger.  

Vi har netop påbegyndt et samarbejde med et firma, der laver 3D-plantegninger og virtuelle gennemgange af boliger. På den måde er det muligt at bevæge sig rundt i boligen virtuelt på samme måde, som var man på en fysisk fremvisning. 

Virtuelle fremvisninger er et rigtig godt værktøj på flere områder. Først og fremmest kan vi minimere de fysiske møder set i lyset af et stigende smittetal i landet, men en anden og meget vigtig grund til, at vi nu introducerer virtuelle fremvisninger, er, at mange af vores lejere kommer fra udlandet. Vi har siden corona-pandamien begyndte ofte oplevet, at disse lejere ikke har mulighed for at komme til Danmark og besigtige lejeboligen på forhånd og vi har derfor oplevet en øget efterspørgsel på virtuelle fremvisninger, som vi nu kan imødekomme.

Nu får vores lejere muligheden for at se en 3D-præsentation af ejendommen præcis hvor og hvornår, det passer dem.

Så står du overfor at skulle udleje din bolig? Eller kender du en som skal? Så er det fremover muligt at tilvælge virtuelle fremvisninger som en del af markedsføringspakken. 

Du kan se hvordan en virtuel fremvisning ser ud ved at klikke på linket herunder:

/find-bolig/ingridsvej-110,-7400-herning/

Copyright © - Phoenix Home 2015Design by Inmedia