Er du bekendt med de nye skattefradragsregler?

Udgivet d. 15/12 - 20

Hvis ikke du er, så er du formentlig ikke alene om det. Men faktisk forholder det sig sådan, at det høje bundfradrag, som man har benyttet fra 2018 til 2020 bortfalder, hvis ikke udlejer benytter et bureau til at stå for udlejningen.

Med andre ord så skal udlejere pr. 1. januar 2021 have et bureau, som indberetter deres lejeindtægt for dem, hvis de ønsker at beholde det høje fradrag. 

De nye regler gælder dog kun for udlejere, der udlejer sin private bolig, eller dele af boligen, for minimum 4 måneder sammenhængende og op til 12 måneder.

Udlejer man sin private bolig for mere end 12 måneder anses det som erhvervsmæssig udlejning. Det betyder, at det tilfælde er der andre skattemæssige regler at følge.

Lad os stå for indberetningen

Som det er i dag, så indberetter vi ikke noget for vores udlejere. Men det vil vi som noget nyt tilbyde at gøre særskilt for de kunder, der har deres administration gennem os. Det betyder, at de kan opretholde det høje bundfradrag. 

Få overblikket over de nye regler

Hos Phoenix Home samarbejder vi med firmaet Digital Revisor. På deres hjemmeside har de lagt en guidet løsning til private boligudlejere, så de får selvangivet deres lejeindtægt korrekt, hvis de udlejer deres private bolig for en længere periode. Du kan se mere her

De har også lavet en kort video, der hurtigt fortæller, hvordan de nye regler fungerer i praksis:

https://www.youtube.com/watch?v=zI618WXyIkE&feature=youtu.be

Sidst men ikke mindst kan du også læse mere om de nye regler på SKATs hjemmeside.

Copyright © - Phoenix Home 2022Design by Inmedia